Inde for de seneste år er det blevet stadig mere populært at bygge træhuse og bjælkehuse i Danmark. I vores skandinaviske nabolande har det længe været populært at bygge træhuse, mens vi Danmark især har holdt os til mursten og beton.
Der er flere grunde til at det er blevet populært at bygge træhuse i Danmark, når der skal bygges nye huse. To af de væsentligste grunde er prisen og indeklimaet. Det er billigere at bygge et træhus end et hus af mursten i samme størrelse, ligesom mange siger de føler sig bedre tilpas i et træhus end et hus af mursten eller beton.
Efterhånden som det er blevet mere og mere populært at bygge træhuse, så er der kommet flere og flere leverandører til på det danske marked. Næsten alle disse leverandører tilbyder bygning af typehuse af træ i størrelser fra små skure til kæmpe slotte.
Hvis i vælger at bygge et træhus, så skal i normalt også vælge om i vil bygge det som selvbyg, medbyg eller færdigbyg. I skal med andre ord vælge hvor meget af arbejdet i selv vil udføre. Et valg der har indflydelse på hvor meget det koster jer at få bygget huset.
Hvis i besøger de forskellige leverandørers hjemmesider, så kan i se hvilke modeller de kan tilbyde. Prisen afhænger selvfølgelig af det enkelte firma, men jeg har alligevel prøvet at lave et skema over de typiske priser på træhuse.