Jeg har med vilje ikke skrevet hvor meget isolering byggereglementet kræver, da det har ændret sig flere gange. Det er derfor bedst hvis i selv undersøger byggereglementets krav til isolering. I øvrigt kan det selvfølgelig anbefales at isolere så meget som muligt, da i på den måde skal bruge færre penge på at varme jeres hus op om vinteren.

I træhuse lægges isoleringen mellem ydervæggen af træ og indervæggen af f.eks. gips – præcis ligesom man gør det mellem ydervæggen og indervæggen i et murstenshus. Afhængig af leverandøren lægges der evt. også isolering i væggene inde i huset, så der opnåes en vis lydisolering mellem rumene.

I et bjælkehus går bjælkerne ikke hele vejen igennem væggen, selvom det ofte ser sådan ud. Typisk laver man en ydervæg af bjælker og en indervæg af bjælkebeklædning. Mellem ydervæggen og indervæggen ligger man så igen isolering på samme måde som i et murstenshus.
Langt de fleste træhuse og bjælkehuse isoleres med stenuld, men det er også muligt at benytte andre materialer som f.eks. naturfibre eller papirmasse. Jeg har dog endnu ikke set nogen leverandører, der benytter andre materialer end stenuld.

Træplast er et blandingsprodukt, der består af plast blandet med træfibre. På den måde får man et meget stærkt materiale, der hverken rådner eller vokser pga. fugt eller varme. Meget træplast ser lidt kunstigt ud, men der kommer heldigvis mere og mere træplast på markedet med et helt naturligt udseende. Det flotteste træplast ligner fuldstændig almindeligt træ og har den samme smukke, varierede overflade.

Man har faktisk kunne købe træplast i adskille år, men det er først for nyligt at priserne er blevet til at betale. Træplast er dog stadig over dobbelt så dyrt som trykimprægneret træ, hvilket nok er grunden til at træhuse ikke bygges i dette materiale alene.

En anden grund til at træhuse ikke bygges i træplast kan være, at man frygter at det gode indeklima i træhuse vil gå fløjten. I et træhus af naturligt træ er man nemlig omgivet af naturlige materialer der tillader en at ånde, mens man i et hus af træplast også er omgivet af en masse tætsluttende plastik.

Træplast er tilgengæld alletiders til mindre byggerier af træ som fx. døre, vinduer, terrasser og lignende. Disse småting er tit noget af det første der går i stykker, så her er det virkelig en fordel hvis der bruges et stærkere materiale. Samtidigt har materialet i døre og vinder ikke den samme indflydelse på indeklimaet som en hel væg af træplast ville have.

Ved at bygge døre, vinduer, terrasser og lignende i træplast, så tyder meget på at man får et mere vejrbestandigt byggeri end hvis man havde brugt almindelige, naturlige træsorter.

Bjælkehuse er inspireret af byggemetoder fra Nordamerika, så denne type huse bygges sometider af træsorter fra denne verdensdel. Det kan f.eks. være cedartræ der benyttes. Nogle leverandører bruger dog også fyr til deres bjælkehuse.

Som bekendt har de enkelte træsorterne et forskelligt udseende. De rå brædder varierer alt efter træsorten og som tiden går udvikler alt træ patina, der igen giver huset et forskelligt udseende. Inden i går i gang med at bygge jeres træhus, så er det vigtigt at ser på hvordan træet vil se ud med patina. På den måde vil i ikke blive overrasket over hvordan jeres hus ser ud efter 10 eller 20 år.

Udover et forskelligt udseende, så har træsorterne også forskellige egenskaber, der gør dem mere eller mindre egnede til bygning af træhuse og bjælkehuse. F.eks. varierer de enkelte træsorters hårdhed, ligesom der kan være forskel på vejrbestandighed og på hvor stor risikoen er for svamp i træet.

Gran og fyr er relativt bløde træsorter, mens bøg er væsentligt hårdere. Det er dog ikke af så stor betydning, da der formodentlig ikke skal gåes på husets vægge. Til f.eks. trægulve er træsortens hårdhed derimod afgørende, da trægulve slides på en helt anden måde end væggene i et træhus.

Derimod er det afgørende hvor vejrbestandig træsorten er og hvor stor risikoen er for svamp i træet. Formodentlig er gran og fyr netop stærke på disse områder, da stort set alle leverandører af træhuse bruger disse to træsorter til deres huse.

Træhuse og bjælkehuse skal først og fremmest beskyttes mod uv-stråling fra solen. Det kan i let gøre ved at give huset en omgang pigmentering med træbeskyttelse. I kan få træbeskyttelse der er både oliebaseret og vandbaseret, men såvidt jeg ved er de oliebaserede midler mere holdbare end de vandbaserede.

Inden i pigmenterer jeres træhus, så skal i give det en omgang mod insekter og svamp. Træ er mere udsat for den slags end traditionelle huse af mursten, så det er meget vigtig at i behandler huset med et passende middel.

Det bedste i kan gøre er, at snakke om vedligeholdelse med leverandøren af jeres træhus. Jeres leverandør ved nemlig hvilke materialer der er benyttet til byggeriet og hvordan i bedst muligt beskytter jeres hus.

Når i bestiller jeres nye træhus, så bør i spørge leverandøren om de sørger for at behandle huset efter det er færdigbygget. På dem måde ved i, om i selv behøver at bekymre jer om det. Hvis leverandøren ikke behandler huset efter det er færdigbygget, så vil de sikkert alligevel anbefale jer selv at gøre det.

Det er vigtigt, at i holder jer for øje at træ kan være totalskadet selvom det ser pænt ud. Det kan f.eks. være svært at se svampeskader med det blotte øje. Endnu en grund til at behandle huset på forhånd, før skaderne sker.

Det smarte ved typehuse er, at i er sikker på hvad i får. Ofte vil i kunne tage ud og se en færdig udgave af jeres hus, så i fra starten af ved hvordan huset kommer til at se ud når det er færdigt. Det kan i selvfølgelig også prøve få en ide om ved at se på tegningerne, men det er nu engang nemmere at kigge på et færdigt hus.

Det er desuden også tit billigere at få bygget et typehus, da der ikke er udgifter til arkitekt og ingeniør hjælp. Samtidigt kan leverandørerne ofte effektivisere deres indkøb og produktion, da de ved præcis hvad der skal bruges af materialer og hvor lang tid det tager at bygge de forskellige modeller.

Hvorvidt et typehus er det rigtige for jer må i selv afgøre. Mange frygter at de kommer til at bo i det samme hus som alle andre, men sådan behøver det ikke at være. Man kan nemlig let give ethvert hus et personligt præg ved fx. at male det.

De fleste træhuse og bjælkehuse bygges desuden som enkeltstående byggerier, hvor omgivelserne er enten natur eller almindelige murstenshuse. Endnu en grund til, at i ikke behøver at frygte jeres hus ligner naboens, selvom i vælger et typehus af træ eller bjælker.

Når du har valgt den leverandør der formodentlig skal bygge jeres træhus, så skal i tage ud og se et par af leverandørens færdige huse. På den måde kan i få syn for den håndværksmæssige kvalitet og finish, så i undgår at købe katten i sækken.

Hvis i har mulighed for det, så bør i også besøge et par træhuse fra nogle andre leverandører. På den måde for i nemlig noget at sammenligne med, hvilket gør det nemmere for jer at vurdere kvaliten hos jeres valgte leverandør.

Udover forskellen i kvalitet, så er der typisk også forskelle i designet fra leverandør til leverandør. Ikke alene tilbyder leverandørerne forskellige modeller typehus. Mange af dem har også en bestemt måde at lave fx. husets hjørner på. Det er vigtigt at i er opmærksomme på de små forskelle i designet, så i ikke går og bliver irriteret over dem når først huset er færdigt.

Der er små forskelle i designet uanset om i vælger at bygge et træhus eller et bjælkehus.

Prisen på et træhus afhænger selvfølgelig af den enkelte leverandør, men alligevel kan det godt lade sig gøre at lave et skema over de typiske priser på træhuse.

Som i kan se, så afhænger prisen meget af om i vælger selvbyg, medbyg eller færdigbyg. Prisen for et træhus og et bjælkehus er nogenlunde den samme, så du kan bruge skemaet uanset hvilken type hus i vil bygge. Alle priserne er uden byggegrund og klargøring af byggegrunden.

Priserne har jeg samlet sammen i starten af 2008. Der er ingen garanti for at prisen på et nyt træhus stadig ligger på samme niveau, så det bedste i kan gøre er at kontakte en masse firmaer og selv sammenligne priserne inden i går igang med at bygge.

Det kan godt være, at en af leverandørerne har en model som i særligt godt kan lide, men det betyder ikke at andre leverandører ikke kan bygge et tilsvarende træhus. I kan derfor sagtens kontakte firma A og spørge om de kan bygge noget, der minder om en model fra firma B.

Det er dog næsten altid billigst, at holde sig til standard modellerne. Hvis du holder dig til standard modellerne, så kan du samtidigt også udnytte leverandørens erfaringer med deres egne modeller.

Færdigbyg er den letteste løsning, da i her får leveret huset færdigt og klar til at flytte ind i. Færdigbyg kaldes derfor også for nøglefærdigt byggeri. Alt bliver gjort hvis i vælger denne løsning, inkl. maling af huset og alle tilslutninger til el, vand og varme.

Desværre er færdigbyg den dyreste løsning, da leverandørens håndvækere jo skal arbejde mere her end hvis i havde valgt selv at gøre noget af arbejdet.

Medbyg er en lidt billigere løsning, hvor i selv skal gøre noget af arbejdet. Leverandøren sørger her for den udvendige del af jeres træhus, mens i selv skal stå for den indvendige del. Det betyder at vægge, døre, vinduer og tag bliver bygget og monteret for jer. I skal så selv stå for at lave skillevægge, isolere, lægge gulv, montere køkken og badeværelse, male og lignende.

Alle materialerne til jeres træhus leveres på byggegrunden af leverandøren, men med medbyg skal i som sagt selv sørge for at få sat en stor del af dem op.

Selvbyg er det billigste løsning, men her skal i gøre alting selv. Leverandøren leverer godtnok materialerne på byggegrunden, men i skal selv sørge for at få dem sat op – uanset om det drejer sig om den udvendige eller indvendige del af huset.

Selvbyg er nok ikke muligt at klare helt alene, men hvis du og dine venner har evnerne, så er der en del penge at spare. Hvor meget i præcis kan spare kan de forskellige leverandører oplyse, men i kan få en ide om det ved at kigge på mit skema over træhus priser.

Typisk vil i, afhængig af leverandøren, kunne spare omkring 50% hvis i vælger medbyg og endnu mere hvis i vælger selvbyg. Tilgengæld skal i så bruge en masse tid på at bygge og selvfølgelig have evnerne til at gøre det.

De fleste leverandører af træhuse og bjælkehuse har nemlig også mindre modeller i deres kataloger, så i fx. kan få bygget et lille gæstehus eller sommerhus. Typisk koster det lidt mere pr. kvadratmeter at få bygget små huse, da prisen på dyre ting som fx. samlinger bliver relativt større.

Der er iøvrigt flere grunde til at advare mod at bygge for småt. Ikke alene er det dyrere pr. kvadratmeter – det er også sværere at sælge et lille hus end et stort, så gensalgsværdien bliver mindre hvis i bygger en træhytte fremfor et rigtigt træhus.

Medmindre i har særlige grunde, så bør i derfor virkelig overveje om det ikke vil være en bedre ide at bygge et rigtigt træhus fremfor en lille træhytte eller bjælkehytte.

Iøvrigt er der ikke nogen faste regler for hvornår et hus er en træhytte og hvornår det er et træhus. De fleste leverandører kalder alle deres typehus modeller for træhuse eller bjælkehuse, men nogen vil nok mene af de mindste af modellerne er mere træhytter end træhuse.

Den væsentligste forskel på et træhus og et bjælkehus er, at bjælkehuse er bygget af store, vandret liggende bjælker, mens træhuse typisk er bygget af vandret ligende eller lodret stående brædder. Bjælkehuse får på den måde et helt andet udseende end træhuse.

Prisen på et bjælkehus er nogenlunde den samme som for et træhus. Typisk vil det koste omkring 1,2 million kr at få bygget et nøglefærdigt hus på 100 kvadratmeter, hvilket betyder at også bjælkehuse er billigere at bygge end et almindeligt hus af mursten.

Ligesom med træhuse, så har i mulighed for at få huset billigere hvis i selv kan lave meget af arbejdet med at få det bygget. Afhængigt af leverandøren kan i kan nemlig vælge mellem selvbyg, medbyg og færdigbyg, dvs. at i kan vælge at spare penge ved selv at lave det hele eller noget af huset.

Uanset hvilken måde i vælger at bygge på, så har jeg lavet et skema som kan give jer en ide om prisen på jeres nye bjælkehus.

Hvis i vælger at bygge et bjælkehus, så kan det betale sig at bygge stort fra starten af. Det er selvfølgelig dyrere end at bygge et lille hus, men tilgengæld er gensalgsværdien betydeligt større. Det er nemlig meget lettere at sælge et stort hus end et lille, da de fleste helst vil bo så stort som muligt.